Hvordan fjerner jeg pletter på stofmøbler
- Fjern pletten mens den er så frisk som muligt
- Skrab større rester af og sug straks op med hvide bomulds klude eller køkkenrulle
- Støvsug sofaen så du undgår skjolder
- Test om sofaen tåler pletrensning (kom rensevæsken på et usynligt sted)
- Bearbejd pletten fra yderkant og indad
- Brug en blød svamp, blød børste eller ufarvede bomuldsklude
- Sug op hele tiden så stoffet ikke bliver gennemblødt
- Brug så lidt rensemiddel som muligt
- Gentag processen til pletten er fjernet
- Når pletten er fjernet skal stoffet/møblet tørres hurtigt
- Sug al overskydende væske op med flere bomuldsklude eller køkkenrulle (hvidt)
- Tør evt. pletten med hårtørrer
- Støvsug når området er tørt, så rensemidlet suges ud
Skumrens
De fleste pletter er bedst at behandle med skumrens (undtaget tusch og kuglepen). Skummet opsamler smudsen, og forhindrer i højere grad, at det trænger ned i stoffet på sofaen
Du skal bruge
- ½ liter lunken vand
- 1 spsk. opvaskemiddel
Sådan gør du
- Pisk blandingen sammen med et piskeris eller en elpisker, så det bliver tykt skum
- Pletten bearbejdes med skummet og blød børste eller svamp, så det kommer lidt ned i pletten
- Følg processen, som beskrevet i de øverste punkter 1 – 13
Aftageligt stof
- Tag om muligt betrækket af møblet før bearbejdning, så du undgår at polstringen bliver for våd og pletten dermed breder sig i møblet. Polstringen kan give misfarvning op i stoffet hvis det bliver vådt
- Bomuld og bomuldsblandinger tåler ofte maskinvask ved 40° eller 60° (læs brugsanvisningen)
- Opsug så meget af pletten som muligt
- Forbehandl pletten med flydende opvaskemiddel
- Vask stoffet efter vaskeanvisningen
OBS OBS: Lad evt. en fagmand rense møblet